Odinsvej 14, 2. tv., 4700 Næstved

Stor, lys og istandsat lejlighed tæt på centrum

Med en adresse på Odinsvej 14 bosætter I jer tilbagetrukket på en rolig, lukket vej, samtidig med at I har alle hverdagens praktikaliteter inden for en kilometer fra hoveddøren. Mere præcist overtager I nøglerne til lejligheden på 2. etage til venstre, som gemmer på 124 velindrettede kvm.

Her er der plads til solisten såvel som parret, der måske ønsker at udvide familien, da I nemt kan finde jer til rette i lyse rammer. Det hele starter med en entré, der giver adgang til et lækkert Invita-køkken i sort udstyret med alle de nødvendige hvidevarer, et stort værelse med skabsplads, et strømlinet badeværelse med bruseniche og rainshower samt plads til vaskemaskine, to rummelige stuer en suite og til sidst et værelse til.

Fra den ene stue har I udgang til en altan, som kan indrettes med bord og stole, så I kan læne jer tilbage og nyde en skøn udsigt over Næstved.

Ejendommen er et pænt og velholdt gulstensbyggeri fra 1938 med sprossevinduer. Her får I adgang til en hyggelig fælleshave omkranset af hæk for ekstra privatliv, og I bliver en del af en veldrevet forening og et godt naboskab.

Beliggenheden er særdeles central, for I placerer jer i gåafstand til 365discount, Meny, sportscenter samt stationen, og der er mange uddannelses- og dagtilbud inden for gå- eller cykelafstand. De grønne pust er heller ikke længere væk end, at I kan spadsere derhen, og ellers kan I fange bussen 200 m væk.