Odinsvej 10, 1. th., 4700 Næstved

Stor, lys og velholdt 2V’er i gåafstand til bylivet

Der er godt bolignyt til såvel singlen som parret, der leder efter en dejlig lejlighed med nem adgang til bylivet, for nu har vi fornøjelsen af at udbyde en stor, lys og velholdt 2V'er på Odinsvej 10 - og her kan I se frem til en hverdag med gåafstand til alt, hvad Næstveds centrum har at byde på. I kan bl.a. gå til stationen og til en verden af både butikker og spisesteder, ligesom I nemt kan køre til alt fra shopping i Storcentret til smuk natur ved Enø Strand.

I bydes velkommen af en charmerende ejendom fra 1933, og de ekstra store og sprossede vinduer sætter prikken over i'et på den klassiske 30'er-arkitektur. Her skal I sætte kurs mod 1. sal, hvor hoveddøren åbner til en toværelseslejlighed på hele 76 m2, hvilket betyder, at I får en bolig med nogle gode, store rum. I kan også glæde jer over hjemmets pæne stand og det flotte lysindfald.

Entréen er indrettet med et charmerende plankegulv, der herefter følger jer videre rundt og dermed skaber en rød tråd i indretningen. I finder bl.a. et lyst og funktionelt køkken og et flisebadeværelse med separat brus. Turen går videre til først en stor, lys stue og dernæst et soveværelse med altandør; I får nemlig nogle skønne bonuskvadratmeter i form af en lukket altan med fri udsigt over nærområdet, og alle sider kan åbnes op til solen, når den skinner.

Til slut kan det nævnes, at I bliver en del af en god ejerforening med fælles have, fine parkeringsmuligheder og vaskekælder. I får også eget kælderrum.