Viverupvej 11, Viverup, 4640 Faxe

Smuk, velholdt og charmerende landidyl

Nu kan I gribe chancen og denne fantastiske mulighed for at bo veludført, landligt smukt og charmerende - en naturskøn beliggenhed, hvor I samtidig let kan få enderne til at mødes i hverdagen.

Atmosfæren er til at tage og føle på på denne smukke landejendom, hvor der venter jer et flot rødstenshus fra 1911. Indtrykket byder på rødmalede, sprossede vinduesrammer og rosenidyl. Ejendommen er en tidligere juletræsplantage, og drømmer I om dyre-, måske hestehold, så er her mulighed for det, og er I jagtglade, er dette lige grunden for jer. Det hele står idyllisk med en fin gårdhave og vandhul; det hele omgivet af træer til siderne.

I skal indrette jer på 155 gode kvm, og det hele står velholdt, ja, mere end det, for hele førstesalen blev renoveret i 2016-17 med både gulvvarme og loft til kip med fritlagte bjælker. Hertil har også køkkenet fået en omgang, så det fremstår super pænt, og således er det ikke svært at se livet udfolde sig - altid med en smuk, grøn udsigt fra alle husets sprossede vinduer.

Natur og ro er endnu en vindende faktor ved Viverupvej 11, hvor markerne bliver skiftet ud med skoven på gåturen. Den friske luft kan nemt skiftes ud med Dalby, hvor I finder alt fra skole til SuperBrugsen, som gør sig til med både bager og slagter, og bare 900 m fra hoveddøren finder I desuden en friskole. Og fra natur kan i få byliv med motorvejen bare otte minutter herfra, og således er også København inden for rækkevidde.