Ringstedgade 46, 1. TV., 4700 Næstved

Indbydende lejlighed nær skov og midtby i Næstved

Nu kan du få dejlige forhold for tilværelsen i Næstved, hvor denne veldisponerede, toværelses lejlighed venter dig. Du får fornøjelsen af et indbydende interiør med fine faciliteter, mens beliggenheden tilsmiler dig med gåafstand til byens liv såvel som skoven.

Med bopæl på Ringstedgade 46 er du ikke mere end en kort gåtur væk fra de mange velassorterede muligheder i midtbyen. Du kan således let gå på opdagelse i spændende specialforretninger, ordne hverdagens dagligvareindkøb samt nyde stemningsfulde kaffedates på en nærliggende café. Ydermere kan du nå Næstved Station til fods. Samtidig tilgodeses du af naturskønne rammer for gåturen i Herlufsholm Skov.

Ejendommen fra 1924 fremtræder klassisk med grønne sprossevinduer, og originale, herskabelige detaljer er ligeledes velbevaret i lejligheden. Herinde ses stukrosetter, udskårne paneler og fyldningsdøre, omend den også er præget af lyse, moderne faciliteter.

Lejligheden fremstår fuldkommen klar til indflytningen. Stuen udgør boligens primære opholdsmiljø, hvor du snildt kan indrette hyggelige sektioner, ligesom det store soveværelse har rum til både seng, kommode og kontorplads.

Køkkenet befinder sig særskilt og bærer præg af funktionalitet og et tidløst design med hvide fronter. I forlængelse af køkkenet danner den ekstra bordplads en fortrinlig bardisk, som indbyder til sociale stunder på tværs af madlavning og kaffeslabberas. Endelig skal du se badeværelset, hvor glasbyggesten, granitgulv og gulvvarme beriger atmosfæren. Der er ligeledes gulvvarme i køkkenet.

Ude venter en hyggelig gårdhave, og til lejligheden hører også et kælderrum og et loftrum. I kælderen tilgår du endvidere fælles vaskemaskiner og tørretumblere, og du får tillige gavn af gode parkeringsforhold.