Landevejen 43, 4684 Holmegaard

Stor og mulighedsfyldt ejendom med værksted og hestestald

I finder denne mulighedsfyldte ejendom i landlige omgivelser ved Toksværd under 10 minutters kørsel fra tilkørslen til motorvejen mod København. Her får I ideelle betingelser for den store familie, den pladskrævende hobby og erhverv - og så er grunden oplagt til hestehold. Der findes både dagpleje, daginstitutioner og en lokal skole i nærmiljøet. Ejendommen har tidligere været godkendt til kommunal dagpleje.

Selve boligen er opført i halvandet plan, og der er gulvvarme på badeværelserne og gæstetoilettet såvel som i i Hall, bryggers køkken og entré. Ejendommen opvarmes med et træpillefyr med et årsforbrug på kun 12.000 kr. Der er indlagt fibernet i 2019.

Det oplagte samlingspunkt udgøres af stue og køkken, der ligger i åben forbindelse. Køkkenet fremstår veludstyret og charmerende med hvide fyldingsfronter og loftspots, mens opholdsstuen med trægulv og brændeovn er nem at indrette med et spisebord og komfortable møbler takket være vinkelformen.

Fra køkkenet kan I også tilgå en mindre stue, mens stueplanet endvidere byder på et gæstetoilet, et badeværelse samt et praktisk bryggers. Dertil kommer fire værelser, hvoraf det ene har dør til et disponibelt rum. På førstesalen udspringer yderligere tre værelser fra en stue, og det største har tilknyttet et walk-in-closet og eget badeværelse.

Udenfor venter hyggelige stunder i den dejlige have, som er anlagt med græsplæne og træer, mens der ligeledes er gode terrassemiljøer - heraf er det ene overdækket.

I får ydermere glæde af en stor bygning fra 2005, som er opdelt i to værksteder forbundet af en dør. Det ene værksted er med gulvvarme, et kontor samt et toilet, og så er der blandt andet også en meget stor hejseport. Herlighederne fortsætter med en hestestald med fire hestebokse samt en ridebane og to hestefolde med mulighed for at etablere flere.

Den betragtelige grund på 19.999 kvadratmeter er desuden perfekt for den erhvervsdrivende, da der foruden masser af parkeringsplads også er arealer ud til landevejen. Her kan I snildt udstille de produkter, I ønsker at sælge.

Ring til Næstved Mægleren på 51225322 for en fremvisning.