Myrupvej 19, Myrup, 4700 Næstved

Spændende bolig med naturskøn placering i Myrup

I fredelige omgivelser i den hyggelige by Myrup mødes I af denne spændende ejendom, der gemmer på mange, gode muligheder. Her får I foruden boligen også fire længer, som kan benyttes til diverse formål.

Ved ankomst til boligen bliver I præsenteret for en smuk allé, der fører op til huset, som sætter scenen for den smukke, naturrige stemning, der hersker her. Indenfor kan I se frem til 175 m2 fordelt over et plan. I alt er der tre værelser, som alle har en fin størrelse, og yderligere kan I glæde jer over to toiletter og et baderum med tilknyttet sauna. Hjemmets samlingspunkt er køkken-alrummet, som er det oplagte sted til familietid på tværs af madlavning og samtaler omkring spisebordet. Herudover er der en indretningsvenlig stue, som både kan få plads til langbordet og sofagruppen til de afslappende stunder. Sluttelig er der et disponibelt rum, hvor I kan installere vaskefaciliteter og benytte skabene til opmagasinering.

Foruden boligen er der, som fortalt, fire længer, der gemmer på flere anvendelsesmuligheder. På nuværende tidspunkt er de primært anvendt til opbevaring, men det vil også være optimalt at etablere et værksted, et hobbyrum eller noget helt tredje.

Boligen er placeret på en 1,5 hektar stor matrikel, der fremtræder i naturtro stil med høje træer og opvokset beplantning. Herude arrangeres der med havemøbler til de solrige stunder, så I kan sidde her og beundre omgivelserne. Endelig skal beliggenheden fremhæves, da I fra adressen blot er en kort gåtur fra Marbjerg Skov, som er det ideelle sted til lange gåture. Herudover er Fladsåskolen, daginstitution og indkøb kun en kort køretur væk. Afslutningsvis er det værd at bemærke, at I tilmed har kort afstand til Motorvejen, ligesom I hurtigt kan komme til Næstved.