Lundby Hovedgade 72, 4750 Lundby

Charmerende byhus i Lundby

I hyggelige Lundby ligger dette charmerende byhus med en fin planløsning og en dejlig, stor grund. Jeres nye hjem på Lundby Hovedgade 72 befinder sig i centrale omgivelser ikke langt fra et busstoppested eller togforbindelser på Lundby Station, ligesom der er gåafstand til Svend Gønge-Skolen, daginstitution og naturskønne oplevelser.

Den røde murstensejendom fra 1896 strækker sine 110 m2 over halvandet plan med Wavin-gulvvarmestyring i hele underetagen, mens førstesalen opvarmes med en luft-til-luft varmepumpe. I overtager en meget velholdt og indbydende bolig, der står klar til, at I kan pakke flyttekasserne ud og finde jer til rette. I 2019 blev der lagt nye gulve i hele huset og i samme ombæring er trappen til førstesalen udskiftet. Køkkenet stod også for tur og er opgraderet med lækre, hvide elementer fra Invita og alle nødvendige hvidevarer, som er integreret for et fuldendt udtryk. Hvidevarerne følger i øvrigt med huset, ligesom centralstøvsugeren.

I bydes indenfor i stueetagen, der udfolder sig med opholdsmiljøet, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og skaber de bedste rammer for samvær på tværs af aktiviteter. Stueplan afrundes af et værelse og det flotte badeværelse med en muret bruseniche og et spabad til de langsomme weekendmorgener.

Udforsker I dernæst førstesalen, føres I op til yderligere en stue og et værelse. Førstesalens stue er perfekt til at indrette med et hjemmekontor, gaming-rum eller legerum til familiens yngste.

Bagved huset venter jer en overdækket gårdhave, der også fungerer som gennemgang til et udhus, der er delt op i to enheder. Den ene afdeling byder på gulvvarme, vaskefaciliteter og mulighed for at kreere et tilflugtssted for teenageren. Den anden afdeling har plads til et mindre værksted og ekstra opmagasinering.

Sommeren tilbringes i gårdhaven eller på græsplænen, hvor der er rum til højbede, urtehave og måske et frodigt drivhus.

Kontakt os for en fremvisning.