Hindholmvej 2, 4250 Fuglebjerg

Dejlig villa i smukke omgivelser nær Fuglebjerg

Vi har nu fornøjelsen af at byde indenfor på Hindholmvej 2 i udkanten af Fuglebjerg, hvor I har chancen for at blive ejere af en charmerende, landlig ejendom fra 1878. Plads får I masser af både på den 7.280 kvm store grund og i selve boligen, der breder sig på 269 kvm i halvandet plan. Så går I med drømmen om at flytte til naturskønne omgivelser, hvor I får mulighed for dyrehold og luft omkring jer, skal I tage med på rundvisning. Velkommen til.

Hjemmet er velholdt og ideelt til familien grundet det omfangsrige boligareal, der i stueetagen giver jer to stuer, et køkken-alrum, et bryggers, et gæstetoilet og et badeværelse. Dertil rummer førstesalen to værelser, et disponibelt rum og en stue med et køkken. Derudover kan I se frem til en garage/værksted samt en stald med hestebokse, som giver mulighed for hestehold.

Familiens samlingspunkt bliver køkken-alrummet, hvor der er plads til den fælles madlavning og madpakkesmøring i det tidløse, lyse køkken i cremefarvede elementer med ovn og kogeplade fra Voss og køleskab fra Samsung. Her er delvis gulvvarme og rum til, at I kan have en større spisesektion i nærheden. Dertil kan den ene stue indrettes med langbordet.

I den anden stue, som får et generøst lysindfald, hvorpå I kan samles i de bløde møbler. Entréen, der fører jer rundt i underetagen, forsyner jer ligeledes med gulvvarme, hvilket går igen på det nyere badeværelse, hvor I kan lave wellnessaftener i hjemmespaen.

Ude kan I nyde udsigten fra træterrasse fra 2011-2012, som lige har fået olie. I haven finder I en køkkenhave, en havedam, tulipantræer, æbletræer, hasselnøddetræer og valnøddetræer, mens Fuglebjerg er tæt på med gode butikker. Ydermere kan I gå til Hindholm Privatskole og den integrerede institution Tjørnehuset.