Jættestuen 66, 4700 Næstved

Flot renoveret rækkehus i Dyssegårdsparken

I et roligt, børnevenligt kvarter i Dyssegårdsparken finder I dette flotte og renoverede rækkehus. Her får I nemlig et lyst og lækkert hjem - uden spildplads samt en dejlig, solrig gårdhave. Denne type bolig har de 106 bedste indrettede kvadratmeter i hele Næstved. Velkommen til Jættestuen 66.

Det charmerende, gule rækkehus fra 1970 er i ét plan, hvor det meste er gennemgribende renoveret i perioden 2018-2021. I bydes indenfor i den rummelige entré med et ovenlysvindue og det originale klinkegulv i blågrønne toner. Gulvet skaber en smuk kontrast til det indbydende hjem, som gemmer på delikate trægulve, der er slebet og sæbebehandlet. Fra entréen føres I forbi gæstetoilettet og de tre gode værelser samt det elegante badeværelse fra 2021 med store, kvadratiske gulvfliser med gulvvarme, der breder sig op i bruseafsnittet, som afskærmes af en new yorker glasvæg.

Det perfekte samlingssted er i det åbne og integrerede opholdsmiljø med stue og køkken i ét, hvor der er de bedste betingelser for at mødes på tværs af aktiviteter. Det stilrene, tosidede HTH-køkken fra 2018 med hvide, grebsfrie elementer ledsages af matchende bordplader, indbyggede hvidevarer og en flot mørk bagbeklædning. I forbindelse med køkkenet finder i desuden bryggerset med udgang til parkeringspladsen.

I stuen får I plads til et langbord under ovenlysvinduet, mens resten af rummet kan arrangeres med bløde møbler. I stuen åbner I ud til den hyggelige, sydvendte gårdhave med en skøn, overdækket lounge. Der er også masser af plads til at nyde sommerhalvåret under åben himmel i havemøblerne og i liggestolene omringet af blomsterkrukker. Fra gårdhaven er udgang direkte til områdets mange stisystemer.

Med dette som jeres hjemmebase bliver I en del af et hyggeligt kvarter, med få hundrede meter til et stort, grønt areal med en nyere legeplads. I er også tæt på indkøb, dagtilbud, skole og et væld af naturskønne omgivelser.