Kählersvej 18A, 4700 Næstved

Dejligt byhus med masser af plads og en skøn have

Velkommen til Kählersvej 18A, hvor vi nu udbyder en spændende ejendom med masser af plads og en attraktive beliggenhed helt centralt i Næstved. Her går bolig og beliggenhed kort sagt hånd i hånd.

Ejendommen er opført i 1900, og den ligger på en 807 kvadratmeter stor matrikel, som er anlagt med både indkørsel, carport og to store udhuse, der giver plads til værksted, opbevaring og til hobbyisten. I snydes selvfølgelig heller ikke for en dejlig have, hvor de mange solrige hyggekroge inviterer til alt lige fra afslapning til grillmiddage med venner og familie.

Boligen fordeler sig over to etager, og den hjemlige atmosfære er gennemgående fra A-Z. Stueetagen byder på entré, to værelser, et badeværelse og et opholdsrum, hvor køkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen og dagligstuen. Dertil venter 1. salen med et stort og disponibelt rum, som byder på mange anvendelsesmuligheder, evt. etablering af værelser mv.

Beliggenheden er uden tvivl prikken over i'et på en allerede attraktiv bolig. Få minutters gang fra hoveddøren har I både stationen, biograf og resten af byens handelsliv, og der er selvfølgelig heller ikke langt til dagligvarebutikker, skole og fritidsaktiviteter. Samtidig kan I glæde jer over, at Næstved er omkranset af skøn natur. Vil I med på en fremvisning og opleve det hele med egne øjne?