Egernvej 1, Hyllinge, 4700 Næstved

Villa i rolige omgivelser

Egernvej 1 byder på 124 kvadratmeter, en charmerende fremtræden, som I med jeres magiske touch kan gøre til jeres helt eget, og en børnevenlig placering kun 20 minutter fra Næstved.

Med beliggenheden på en blind vej i et roligt område, hvor marker venter i tæt afstand, er scenen sat for familieidyl. Her ligger skole og børnehave inden for 10 minutters gåtur, hvilket også gælder idrætstilbud. Der er desuden rig mulighed for udflugter, som kan have kurs mod shelterpladsen eller gadebilledet i Næstved, der udfolder sig med restauranter, indkøb og offentlig transport - blot 20 minutters kørsel væk.

Allerede ved synet af den gule facade, som villaen fra 1900 prydes af, får I en fornemmelse af boligens charme, der med en kærlig hånd kan få lov til at træde endnu tydeligere frem. De varme sommermåneder kan tilbringes på jeres terrasse og i haven, som I kan forvandle til det dejligste udemiljø. Ejendommen råder også over en bygning med stald og praktisk opbevaringsplads. Udhuset har fået nyere ståltag, og så er der i boligen monteret luft til vand-varmepumpe.

I det indre udgøres husets hjerte af en rummelig stue, der er udstyret med brændeovn og ydermere står i åben forbindelse med køkkenet, hvilket samler sig i et indbydende opholdsrum. Køkkenets størrelse tillader jer desuden at nyde hinandens selskab under madlavningen. I kommer også til at få glæde af et badeværelse med badekar samt to gode værelser lokaliseret på husets førstesal.

Velkommen til!