Klintegårdsvej 159, Enø, 4736 Karrebæksminde

LÆKKERT OG CHARMERENDE FRITIDSHUS I 2. RÆKKE TIL VANDET

Drømmer I om et velbeliggende og istandsat sommerhus i 2. række til vandet, så I kan sidde på terrassen og nyde duften af saltvand eller starte dagen ud med et forfriskende dyp i havet? Så tag med til Klintegårdsvej 159.

Huset fordeler sig på 55 veldisponerede kvadratmeter med entré med garderobe, et lækkert badeværelse med bruseniche, toilet og vask samt 2 værelser af god størrelser og et rum som i dag er indrettet som depot, men let kan indrettes til et ekstra værelse. Samlingspunktet kommer uden tvivl til at være den hyggelige stue, hvor brændeovnen står centralt og buldrer, imens de sydvendte vinduespartier sørger for at oplyse rummet med solens stråler. Her er der åbent ud til det pæne køkken, som giver jer gode rammer for at kreere et dejligt måltid.

Ejendommen er fra 1972, men har fået foretaget en række renoveringer. Der er blandt andet blevet installeret varmepumpe i 2021, nye vinduer, døre samt køkken og badeværelse fra 2020, ligesom terrasserne blev anlagt samme år med mørke, gennemfarvede IBF-sten. I får de bedste muligheder for at nyde solen og de rolige stunder i haven, der giver jer en skøn oase med græsplæne, og det helårsisolerede udhus fra 2021 er indrettet med to rum og uanede muligheder for indretning af rummene.

Også området giver jer optimale rammer. I kommer til at være i 2. række til en skøn strand med 2 badebroer og bådlaug, imens I befinder jer i et attraktivt, rekreativt område med gode naboer og et pulserende liv i sommerhalvåret. Derudover får I hverken langt til indkøb eller spisesteder.