Spjellerup Bygade 42, Spjellerup, 4700 Næstved

Skøn hesteejendom nær Næstved med energimærke A2010

I får hele pakken i denne skønne hesteejendom nær Næstved. Her overtager I alt fra et flot istandsat stuehus med energimærke A2010 til en lækker swimmingpool, flere folde og gode udbygninger, som rummer de perfekte faciliteter for jeres firbenede venner. Der er altså skabt de optimale rammer for det gode liv for såvel mennesker som dyr.

Stuehuset kan dateres tilbage til 1908, men indendørs venter en bolig, som på alle måder er fulgt med tiden. To etager byder på smagfulde istandsættelser, som bl.a. ses i form af et lækkert badeværelse med nedsænket badekar fra 2021. I får også et åbent køkken-alrum, en lys stue og en førstesal, hvor flere værelser har loft til kip. Der er endda solcelleanlæg fra 2020.

Vender I blikket fra stuehuset, venter der flere gode oplevelser. Udendørs finder I en sydvendt have med naturskøn udsigt, og side om side kan hestene nyde frisk luft i foldene. Dertil bliver den 20 x 40 m ridebane med grus et rent slaraffenland for dyrene, og udbygningerne giver jer alt fra et bryggers og et fyrrum til et værksted, lade og stald. Der er installeret varmepumpe i garagen, og på grunden venter to udhuse med strøm; der er varme i det ene og klargjort til varme i det andet.

Alt det indrammes af fred, ro og landlig idyl ved den lille landsby, Spjellerup. Inden for tre km venter skov og strand samt en købmand, og den nærmeste folkeskole ligger syv km fra hjemmet. Selvom I flytter på landet, skal I ikke gå på kompromis med bylivet, da Næstved Centrum nås på et kvarter.