Sneserevej 66, 4733 Tappernøje

Idyllisk og charmerende ejendom med søudsigt

Hvis drømmen er højt til himlen og masser af plads i den smukke natur, så tag en tur til Snesere nær Tappernøje, hvor I finder denne villa. Her får I stråtækt idyl, en rummelig bolig og en naturskøn beliggenhed på en stor grund med udsigt til de smukke Snesere Sø..

Ejendommen fra 1904 præsenterer sig med et fint, stråtækt tag komplementeret af en rødpudset facade og mørkeblå sprossevinduer. Boligen er løbende istandsat med ny kloak, vedligeholdelse af taget samt energivinduer, som er løbende udskiftet.

Træder I over dørtærsklen, åbenbarer 310 m2 sig foran jeres fødder. I stueplan møder I 4 værelser, hvoraf det ene er indrettet til bibliotek og 2 stuer samt 2 badeværelser og bryggers. Herudover finder I et indbydende, rummeligt køkken i fransk landstil med plads til hele familien.

Følger I gangens trappe når I op til førstesalens to fantastiske stuer med loft til kip og hemse i begge stuer.

Udenfor får I hele 2.769 m2 at boltre jer på. Haven er nem at holde, og her er adskillige frugttræer, en skøn gårdsplads samt en pragtfuld tagterrasse med vue over de grønne områder og Snesere Sø.

Grundens størrelse giver mulighed for at lave en mindre fold. Ejendommes garagen har tidligere har været anvendt som hestestald..

I kommer til at blive del af en velfungerende landsby med et aktivt bylaug. Året rundt kan I besøge de nærliggende økologiske gartnerier og landbrug. På samme tid bliver livet let, for der er nem tilkørsel til Sydmotorvejen samt kort til indkøb.

Der er skolebus til de nærliggende skoler og i umiddelbar nærhed ligger der 2 børnehaver/vuggestuer. Her er desuden gode muligheder for offentlig transport, da bussen mod Næstved og Præstø går lige ude foran døren.

I vil møde et område med gode sports- og fritidsmuligheder herunder idrætshaller, svømmehal, rideskole, naturlegeplads, sejlsport m.m.

Kan I se det for jer? Bestil en fremvisning.